Stäng

Avancerad sökning 

Aktuell sökning

Område
Säsong/årstid
Produktlinje

Avbryt

Dahliaer - en god overraskelse!

Dahliaer - en god overraskelse!

Dahliaer er taknemlige planter: jo bedre du tager dig af dem, desto større bliver din belønning i kraft af frodig vækst og overdådig blomstring. Jordbundstype, temperatur, lys og næring - alle disse faktorer har naturligvis indflydelse. Rådene nedenfor hjælper dig med at stjæle rampelyset med Verver Exports dahliaer i dine parker, bede eller plantekasser.

 

Vand 

Dahliaer er kun lidt krævende, når det gælder jordbundstype. Dermed ingen problemer i den retning. Det, der er vigtigt, er, at jorden er næringsrig, veldrænet og ikke for tør. Og helt afgørende er det, at de får masser af lys. Hvis man placerer dem på et skyggefuldt sted, så strækker og breder planterne sig, og dermed producerer de bl.a. færre blomster. Dahliaer trives ved temperaturer mellem 15 og 25 °C.

Sørg altid for rigeligt med vand til dahliaer. Jorden skal være konstant fugtig. Især de høje sorter kan, når de er vokset meget, være udsat for megen fordampning på varme dage pga. de mange blomster. For lidt vand fører til bremset vækst og færre blomster, samt at løvet bliver gult.

Dahliaer har brug for god gødning. Inden beplantningen sørges for, at jorden er tilstrækkeligt gødet.

Grundmateriale

Der er to måder at formere dahliaer.

Stikling-dahliaer: dahliaer, som formeres vegetativt ved at stiklingerne sættes på dahliaernes rodknolde. Producenterne kalder det stubbe eller stammer. Disse rodknolde bliver nøje udvalgt og kontrolleret mht. sundhed og ægthed (som sort) for at sikre, at man bruger det bedst mulige materiale til formeringen. Alle planter af en Dahlia-sort, som er formeret på denne måde, er identiske i forhold til blomst, plante og farve.

Frøplante-dahliaer: disse dahliaer bliver dyrket ud fra frø. Selvom rodknoldene stort set ser ud ligesom rodknoldene på stikling-dahliaer, så er der alligevel nogle betydelige forskelle. Du køber næsten altid disse dahliaer i en blanding, da ingen kan forudsige, hvilken dahlia der kommer ud af et frø. Der kan være store variationer i farve, blomstertype, højde osv. 

Verver Export arbejder udelukkende med dahliaer, som er vegetativt formeret.

Beplantningstid?

Man kan begynde at plante dahliaernes rodknolde 2 til 3 uger inden frosten ophører. På den tid vil man kunne se dem lige knapt stikke op ad jorden, når der ikke længere er nogen risiko for mere frost.

Hvis man vil have store og vidtforgrenede planter, kan man klemme skuddene af, når de har udviklet op til 2 til 3 blade. På den måde kan knopperne med bladhjørner udvikle sig, og planten vil forgrene sig. Resultatet bliver en busket plante med mange forgreninger og et stort antal blomster.

Ved mange forskellige placeringer på grønne områder, er det ikke ønskværdigt, at et bed står i flere uger - derfor er anvendelsen af dahliaer på grønne områder mindsket stærkt. Og det er derfor, at Verver Export har udviklet plantekoncepter, der alligevel gør det muligt at anvende dahliaer i dine beplantninger og at plante allerede udviklede planter!